Karriere job stilling dynamics

Job hos Bredana Systemudvikling A/S

Bredana Systemudvikling A/S er en meget sund og stærk virksomhed, som byder på store muligheder for personlig udvikling. Vi tror på, at vi gennem dygtige medarbejdere, som har erfaring fra kundesiden, er de bedste rådgivere og sparringspartnere for vores kunder.

Vi søger systemkonsulenter og systemudviklere indenfor alle Microsoft Dynamics programmerne (AX, NAV, C5 og CRM). Vi fungerer som totalleverandør for mange af vores kunder. Derfor har vi også brug for kompetente medarbejdere med dybt kendskab til infrastruktur, udvikling af softwareløsninger, Business Intelligence og gerne kendskab til Microsoft Dynamics eller tilsvarende systemer.

Vi er omkring 60 medarbejdere, og forventer løbende at ansætte nye medarbejdere. Vi er derfor altid interesseret i at modtage en uopfordret ansøgning fra dig, hvis du er meget erfaren og dygtig, indenfor et af vores fagområder.

Nedenfor kan du se en beskrivelser af de stillinger hvor vi pt. aktivt søger medarbejdere:


 

Account Manager, Microsoft Dynamics C5, NAV & CRM

Kolding  

Som Account manager får du ansvar for salg af Microsoft forretningsløsninger baseret på Microsoft Dynamics (C5, NAV og CRM) til segment indenfor mindre og mellemstore virksomheder i Jylland / Fyn.

Dine arbejdsopgaver rækker fra opsøgende salg, etablering af den indledende kontakt til kunden over behovsanalyse og aftaleindgåelse til opfølgning efter leveringen. Du er ansvarlig for kommerciel dialog med kunden gennem hele forløbet, og er dermed en vigtig brik i at sikre et langvarigt kundeforhold. Du har i hele forløbet et bagland i Bredanas specialiserede konsulentteams.

Du kommer måske fra lign. stilling med salg af løsninger indenfor IT software eller infrastruktur projekter eller har erfaring med salg af komplekse løsninger samt services.

Du skal derfor have lyst til, og gerne erfaring med salg af løsninger via rådgivning.

Vi lægger vægt på, at du har:

  • Flair for opsøgende salg med en seriøs indgangsvinkel.
  • Forretningsmæssig indgangsvinkel til kundernes behov.
  • Lyst til / erfaring med at sælge software løsninger.
  • Flere års erfaring med løsnings- / projekt-salg.
  • Evne og lyst til at have kontakt til kunder og kolleger. 
  • Evner for at samarbejde i teams i et positivt og konstruktivt miljø.
  • Egen bil til rådighed.

Vi kan tilbyde:

  • Fast ansættelse på vort kontor i Kolding.
  • Afvekslende arbejdsopgaver og en spændende hverdag.
  • Kontakt til mange forskellige kunder i forskellige brancher.
  • Gode kolleger og et godt, uformelt arbejdsmiljø.
  • Fleksible arbejdstider.
  • Gode muligheder for efteruddannelse.

Hvis du synes at ovenstående lyder spændende, men har yderligere spørgsmål før du skriver din ansøgning, er du velkommen til at kontakte Regionsdirektør Bo. P. Winther. 

 

 

Har stillingen din interesse, så send en ansøgning på e-mail til bredana@bredana.dk
 


 

Dynamics NAV systemkonsulent, økonomi & logistik
Kolding

 

Vi søger en erfaren Dynamics NAV (Navision) systemkonsulent med speciale i økonomistyring.

Som systemkonsulent vil du komme til at deltage i den daglige betjening af vore kunder. Opgaverne spænder fra rådgivning, behovs- og detailanalyse, undervisning samt deltagelse i hotline turnus.

Du skal nødvendigvis have en solid faglig Dynamics NAV erfaring ligesom det er afgørende at du har solid erfaring med økonomistyring og en stor interesse for at arbejde med mulighederne for optimering af IT anvendelsen i primært danske virksomheder.

Du sidder i dag måske i en tilsvarende stilling og vil gerne videre i et miljø som du selv kan påvirke udviklingen af - eller er superbruger i en virksomhed som anvender Dynamics NAV herunder økonomi og lessor løn.

Det vil være en stor fordel, men ikke et krav, at du har erfaring med udviklingsværktøjerne i Dynamics NAV. Du har nok 2-3 års erfaring med Dynamics NAV.

Hvis du synes at ovenstående lyder spændende, men har yderligere spørgsmål før du skriver din ansøgning, er du velkommen til at kontakte regionsdirektør i Kolding Bo P. Winther på tlf. 70 10 20 28.

 

 

Ansøgning med relevante bilag sendes til bredana@bredana.dk
 

 

C5 konsulent (økonomi & løn)
Kolding
 
Vi søger en C5 konsulent med relevant erhvervserfaring indenfor økonomistyring og lønberegning i virksomheder. Vi lægger vægt på, at du er god til at formidle viden, og at du i forvejen har et fornuftigt kendskab til Microsoft Dynamics C5. Du arbejder i dag formentlig som superbruger, bogholder / lønbogholder og du har lyst til support/konsulentrollen.

Dine opgaver vil være:

  • Support / rådgivning af vore kunder som anvender Microsoft Dynamics C5 – du skal yde rådgivning i alle moduler, men du vil få speciale i lønmodulet i C5.
  • Support foregår dels via besøg, men også via telefon / opkoblingsmulighed til kunderne, således at man ser det samme som kunden
  • Afstemninger på løn-data <> finansdata mm.
  • Afholdelse af lønkurser på skift med øvrige konsulenter.
  • Rådgivning pr. tlf. af kunder om udvidelse af deres C5 med ekstra moduler.
  • Salg af kurser til kunder, som naturlig forlængelse af support-samtale hvor dette er relevant.
  • Udarbejdelse af vejledninger i delområder i forbindelse med brug af C5, både generelt og kundespecifikt.

Du tilbydes:

  • Skulle der være et par modulerne, du ikke er så stærk i, så sørger vi for den fornødne oplæring.  
  • Udfordrende job der indbærer komplekse problemstillinger, når programmet ikke opfører sig som forventet, - så være i stand til at tænke videre.
  • Afvekslende arbejdsopgaver og en spændende hverdag.
  • Kontakt til mange forskellige kunder i forskellige brancher.
  • Gode kolleger og et godt, uformelt arbejdsmiljø.
  • Fleksible arbejdstider.
  • Gode muligheder for efteruddannelse.
C5’s lønmodul ligner meget XAL’s lønmodul, så hvis du har arbejdet tilsvarende dybt i XAL’s lønmodul vil det tælle som et plus.
 
Hvis du synes at en af ovenstående stillinger lyder spændende, men har yderligere spørgsmål før du skriver din ansøgning, er du velkommen til at kontakte C5 teamchef Preben Hagedorn Lorentzen eller regionsdirektør i Kolding Bo P. Winther på tlf. 70 10 20 28.

Ansøgning med relevante bilag sendes til
bredana@bredana.dk

 

 
 
 
Start dialog
 
viden du kan stole på...
bredana@bredana.dk Kolding - Sønderborg - Århus: 70 10 20 28