AI-baseret Dynamics 365 Copilot skal afbøde følger af ændrede indkøbsordrer

SEPTEMBER // 2 MIN.

Release Wave 2 2023 byder på ny funktionalitet og optimerede arbejdsprocesser i Dynamics 365 Supply Chain Management.

Ændringer af indkøbsordrer koster tid, og det kan være svært at beslutte, hvordan man bedst reagerer på forstyrrelserne og afbøder følgerne.

Nu er der snart hjælp at hente, idet Microsoft introducerer AI-funktionalitet, som guider til den bedste løsning, når et eller andet påvirker en indkøbsordre.

Funktionen hedder Dynamics 365 Copilot, og den tilbyder rådgivning af medarbejderen, når der kommer nye oplysninger. Copilot hjælper med at filtrere og organisere ændringerne og foreslår handlinger, basereret på en analyse af deres følger længere nede i systemet. Den viser, hvilke planlagte salgs-, produktions- og vedligeholdelsesordrer, der bliver påvirket af ændringerne.

Copilot og de øvrige nyheder i Release Wave 2 lanceres efter planen mellem oktober i år og marts 2024. Microsoft understreger dog, at der kan ske ændringer undervejs.

Brugere af Dynamics 365 Supply Chain Management kan også glæde sig over nye funktioner og forbedringer, som gør hverdagen nemmere og optimerer processer:

Automatisk følgeseddelsopdatering: Lagermedarbejderen får mulighed for at opdatere følgesedlen på håndterminalen, så han/hun sparer turen hen til PC’en for at taste følgeseddelsnummeret og kalde den frem.

Automatisk dannelse af returlabel og automatiseret returproces via håndterminalen: To gode nyheder; Returlabelen dannes automatisk, når varen plukkes, og returordren kan også oprettes på håndterminalen.

Avanceret eksportkontrol: Det bliver nemmere at være compliant og overholde regler og politikker, når man handler internationalt. En ny avanceret eksportkontrolfunktion administrerer, sporer og bekræfter overholdelse af eksportkontrolrestriktioner.

Bedre styring af oversøiske leverandører: De fleste, der køber varer i eksempelvis Kina, kender udfordringerne, når der opereres med forskellige leveringsterminer. Nu kommer der en standardfunktion, som styrer netop det.

Hold-koder med automatisk frigivelse af salgsordre: Ved modtagelse af salgsordren kan der være behov for at kontrollere for eksempel kreditværdighed og betalingsoplysninger, før ordren frigives. Snart kan man lægge hold-koder ind, så den automatisk først frigives, når kontrollen er udført.

Avanceret attributsøgning på produkter: En nye feature gør det muligt at søge bredt på attributter, så man har langt flere produktdata lige ved hånden og sparer en tur i PIM-systemet.

Der er mange flere features på vej i de kommende måneder. Microsoft forventer at frigive de nye features fra oktober 2023 og frem mod marts 2024.

Har du spørgsmål til Release Wave 2 eller generelt til Microsoft Dynamics 365 Supply Chain Management, er du velkommen til at kontakte os. 

Thomas P. Frantsen, COO og partner i Bredana Axcite.

Vi er specialister i Microsoft Dynamics 365

Vi er særligt stolte af vores certificering som Microsoft-partner med speciale i Microsoft Dynamics 365 Supply Chain Management og Finance. Det betyder nemlig, at du er garanteret markedsledende ERP-produkter af høj kvalitet og sikkerhed.

Læs mere om vores løsninger

Vil du vide mere?

Er du interesseret i at høre mere om det nye der er på vej, eller generelt om Dynamics 365 Supply Chain Management, er du meget velkommen til at kontakte os her.

keyboard_arrow_up