Fremtiden er lige om hjørnet: Maskinen siger selv til, når den behøver service

28. februar 2019

Virksomheder, som producerer udstyr, der er i drift ude ved kunderne, og som behøver service en gang imellem, står over for fagre nye verden. I løbet af de kommende år vil IoT - Internet of Things – vinde frem, så en maskine eller pumpe selv giver besked, når den har behov for service (såkaldt Predictive Maintenance). Eller det modsatte; at den har det OK og ikke har behov for serviceteknikeren i denne omgang.

”IoT vil finde udbredelse i rigtig mange brancher, og jeg tror, at det kommer til at indvirke på vores hverdag på utroligt mange måder. For virksomhederne kommer det til at betyde enten besparelser og optimeringer af processer, differentiering af produkter eller nye indtjeningsmuligheder,” siger Thomas Birk Jensen, der er Internet Of Things Business Development Manager, Nordic, hos den verdensomspændende teknologileverandør, Arrow. 

Thomas Birk Jensen giver en forsmag på alt det, der venter, når han er gæsteindlægsholder ved Bredana Solutions’ to seminarer om Microsoft Field Service, der holdes i marts. Program og tilmelding her

Microsoft Field Service løsningen er forberedt for IoT.

 

Affaldsspanden giver besked om tømning

Thomas Birk Jensen er med helt fremme i forreste linje, når det gælder IoT, og han fortæller, at teknologien vinder indpas mange steder. Som eksempel nævner han, at Bornholms Kommune har installeret følere i alle øens skraldespande, som kan måle niveauet af affald i den enkelte spand fra en placering under låget. Det har ført til, at tømningen har kunnet optimeres over hele øen.

Han er også involveret i et projekt hos en virksomhed, der arbejder med maskiner til pelsindustrien.

”De besøger pelsfarmene med jævne mellemrum, og her kan IoT blandt andet hjælpe med at optimere ruteplanlægningen,” siger Thomas Birk Jensen.

 

Men hvad er IoT egentlig, og hvornår blev det opfundet

”Det at bygge sensorer ind i udstyr, der kan registrere og videresende data om det, har eksisteret siden Internettet blev opfundet. Men det er først i de senere år, at det er blevet mere udbredt, fordi sensorer er blevet mindre, billigere og mere avancerede, samtidig med at batterier er blevet bedre, og at man trådløst kan komme på en form for netværk stort set lige meget, hvor man er henne,” forklarer Thomas Birk Jensen.

IoT forretningsudvikler, Thomas Birk Jensen, Arrow, er gæsteindlægsholder ved Bredana Solutions’ to Field Service seminarer i marts.

Hvad er mulighederne inden for IoT og Field Service?

”Field Service kan være mange ting. Den velkendte er, at man har et firma, der eksempelvis kommer fast en gang om måneden og tilser maskiner. Hvis det skal være mere proaktivt, kunne man ved hjælp af sensorer og data fra disse detektere defektheder og slitage, inden det ender i et nedbrud, men samtidig mere optimeret. Det kunne jo være, at maskinen nemt kunne køre i to måneder mere, hvilket ville betyde, at man kunne spare et servicebesøg. Samtidig ville man, allerede inden serviceteknikeren er på stedet, kunne se, hvilke dele der skulle skiftes, og sørge for at personen har det med, og ikke ender med at skulle derud to gange for efterfølgende at skifte eventuelle dele,” siger Thomas Birk Jensen.

 

Hvorfor investere i IoT?

”IoT er en investering, og derfor skal virksomheden gøre sig klart, hvad den vil med det.

Er det for at spare penge, er det for at differentiere sig, er det for at optimere processer, udvide forretningsområdet eller noget helt andet?” spørger Thomas Birk Jensen.

”Udbyttet skulle gerne blive, at virksomheden kan forøge omsætningen, reducere omkostninger eller forbedre den operationelle effektivitet,” tilføjer han.

 

Sådan kommer man i gang

På Field Service seminarerne i marts kommer Thomas Birk Jensen ind på de forretningsmæssige muligheder, og han vil også forklare, hvad der skal til på det tekniske område, og hvordan man kommer i gang. Det handler om, at en lang række parametre skal spille sammen, og seminardeltagerne vil få en fornemmelse af, hvad der skal arbejdes med.

 

Fakta om Arrow og IoT 

Arrow er en elektronikkomponent distributør, som over de seneste syv år udviklet sig mod at blive leverandør af totalløsninger gennem opkøb af mere end 40 virksomheder globalt med forskellige kompetencer inden for et IoT økosystem.

Samtidig har Arrow dannet en lang række partnerskaber med virksomheder som Bredana Solutions og andre med ekspertise inden for de områder, hvor Arrow ikke selv er ekspert. 

IoT systemer udvikler sig oftest til ret komplekse løsninger, og her er der behov for samarbejde og partnerskaber på tværs af industrien for at få et fuldt system. Arrow har mere end 800 partnere og leverandører, som kan bringes med ind i udviklingen af et komplet system.

Afdelinger
location image
Aarhus
Bredskifte Allé 11
8210 Aarhus V
Rutevejledning
location image
Kolding
Kokbjerg 29b
6000 Kolding
Rutevejledning
Bliv ringet op
Start en ny supportsag her: