Frederiksen Scientific har løst stamdata-problemet effektivt
29. august 2018
Frederiksen Scientific, der er førende leverandør af udstyr til biologi-, fysik- og kemi-undervisningslokaler, har sat stamdata på en ny formel, som letter arbejdet væsentligt.
Hos Fredriksen Scientific A/S har Product Management løsningen fra Bredana Axcite betydet, at det er blevet meget nemmere at arbejde med stamdata. Kvaliteten og sikkerhed omkring stamdata er høj, og løsningen har ført til en højere grad af gennemsigtighed og sparet arbejdstid.
Product Management løsningen sikrer de rette stamdata generelt og på produktet til det enkelte marked. Den gør det nemmere at følge udviklingen pr. varenummer, fortæller økonomichef Susanne Sørensen, Frederiksen Science.
”Der er mange muligheder for opfølgning i løsningen i og med, at der er så mange dimensioner i den. Det betyder, at man kan grave ned og se på det enkelte produktnummer, hvordan udviklingen har været - og det er en stor hjælp.”
Globale og lokale niveauer
”I løsningen starter man med at oprette et produkt på øverste niveau, og så frigiver man det efterfølgende til de markeder, der skal sælge det produkt. Det bliver kørt igennem en skabelon med de oplysninger, vi ønsker, der skal på – for eksempel momssatser, og så kan man gå ind på det enkelte marked og rette. For eksempel når et land har differentieret moms, fortæller Susanne Sørensen.
”Når et produkt er frigivet til et marked, bliver det sendt videre fra Dynamics AX til vores hjemmesider. Løsningen muliggør, at alle vores landespecifikke hjemmesider trækker på de samme grundoplysninger.”