ClickDimensions understøtter
DGI’s brandingproces

DGI, der er Danmarks næststørste idrætsforening med 1,5 mio. medlemmer, har valgt ClickDimensions til at styrke branding processen ved at ensarte e-mail kommunikationen og holde styr på, hvilke informationer der tilgår bestemte mål- og interessegrupper.

Med dialog- og relationsspecialist Gitte Black Tholstrup i front har organisationen det seneste års tid været i gang med at optimere hele nyhedsmail aktiviteten, og der er allerede opnået betydelige resultater i forhold til før.

”Tidligere var det et kæmpe arbejde at få DGI til at fremstå som ét brand i de mange mails, der udsendes både fra centralt hold og af de 14 landsdelskontorer. ClickDimensions gør det nemt at skabe et fælles udtryk, selv om vi er så mange, der arbejder med e-mail marketing - og understøtter dermed vores brandingproces,” siger Gitte Black Tholstrup.

Hos DGI eksponeres ClickDimensions styrke i forbindelse med medlemskommunikation. Integreret i Dynamics CRM tilbyder løsningen alle de funktioner, som skal til for at opnå en professionel, målrettet og målbar kommunikationsindsats.

Fordelene ligger i

  • integrationen i Dynamics CRM, som giver mailsystemet adgang til hele databasen,
  • selve arbejdet med opsætning af nyhedmails og
  • brug af FreeMarker kode i editoren, som gør det muligt at udvælge de nyheder, der skal vises for de enkelte målgrupper på basis af det, der er registreret på kontaktpersonen i Dynamics CRM.
  • Hertil kommer, at det er muligt at se, om den enkelte person har åbnet og klikket i mailen.
"Indsættelse af FreeMarker kode gør det muligt at vælge præcis, hvilke nyheder i nyhedsmailien, den enkelte modtager skal kunne se,” fortæller Gitte Black Tholstrup, der her ses med sin kollega projektleder Marianne Flensborg Hansen.

Hos DGI er der lige nu 180 medarbejdere, som kan udsende mails gennem ClickDimensions.

”Vi valgte ClickDimensions, fordi det er integreret i Dynamics CRM, som vi havde i forvejen. Det var vigtigt for os, at systemet kunne trække på alle medlemsinformationer i CRM, og at vi kunne arbejde med en kendt brugerflade,” siger Gitte Black Tholstrup.    

”En anden stor fordel ved ClickDimensions er, at det er meget nemt at bruge Drag and drop editoren og skabe et ensartet udtryk.”

”FreeMarker kode i editoren giver os endvidere mulighed for at arbejde med én lang nyhedsmail, og når vi så sender den ud, kan modtageren alene se de nyheder, vi har valgt at vise vedkommende,” fortæller Gitte Black Tholstrup.

Når netop denne feature passer som fod i hose til aktiviteten hos DGI, skyldes det et meget højt antal delmålgrupper. Overordnet set er der trænere, ledere og udøvere. Dernæst har en del af modtagerne  tilkendegivet interesse for nyheder om - for de flestes vedkommende – mellem to og fire idrætsgrene, og så er der det lokale tilhørsforhold, der spiller ind, når forskellige arrangementer skal promoveres.

”Statistikken er også et stærkt værktøj. Vi kan se, hvor mange der har åbnet mailen, hvor mange der har klikket, og hvad de har klikket på,” siger Gitte Black Tholstrup.

Indførelsen af ClickDimensions har været et år undervejs nu, og Gitte Black Tholstrup har undervist medarbejderne i de 14 DGI landsdele i brug af systemet. Erfaringen herfra er, at brugerne er tilfredse med det.

”De er glade for værktøjerne i ClickDimensions. Det er nemt at bruge systemet, og vores nyhedsmails præsenterer sig godt,” siger Gitte Black Tholstrup.

Det ”overskud”, som ClickDimensions er med til at skabe, fordi alt det grundlæggende i aktiviteten er på plads, vil nu blive brugt til at finjustere kommunikationen – herunder ”tone of voice”.

Bredana har hjulpet med implementering af ClickDimensions og er sparringspartner på den tekniske del.

Hvis du gerne vil se DGI’s nyhedsmails, kan du tilmelde dig her: Nyheder fra DGI

Om DGI

”DGI arbejder målrettet for at styrke motion og breddeidræt i Danmark. Sammen med de lokale idrætsforeninger udvikler vi koncepter og aktiviteter, der tager udgangspunkt i dine behov og muligheder. Det gør vi, fordi vi tror på glæden ved idræt og på styrke i foreningsfællesskabet. DGI er Danmarks næststørste idrætsorganisation med flere end 1,5 mio. medlemmer. Vores aktiviteter spænder over mange forskellige idrætsgrene. Fra street soccer til svømning, fra håndbold til fitness og løb. Vi hjælper vores flere end 6.300 foreninger og 100.000 frivillige med at gøre en forskel. For samfundet. For idrætten og for dig.”

Læs mere om Dynamics CRM Marketing

Vil du vide mere?

Vil du have mere at vide om Dynamics CRM Marketing/ClickDimensions – for eksempel få præsenteret en demo eller høre, hvad det koster – er du meget velkommen til at udfylde formularen, så ringer vi dig op. 

Afdelinger
location image
Aarhus
Bredskifte Allé 11
8210 Aarhus V
Rutevejledning
location image
Kolding
Kokbjerg 29b
6000 Kolding
Rutevejledning
Bliv ringet op
Start en ny supportsag her: