Ny ERP løsning skal understøtte stejl vækstkurve hos Budweg Caliper

NAV

”Vi regner med en fordobling af omsætningen inden for tre år.”

Så klart udtrykker administrerende direktør og en af ejerne af Budweg Caliper, Thomas Egon Larsen, målet for virksomheden på mellemlangt sigt.

Især inden for de seneste 10 år er det gået stærkt for den Odense-baserede leverandør af bremsekalibre. Omfattende investeringer i produktionsanlæg herhjemme og i Syd Korea, joint-venture samarbejde med den næststørste kinesiske producent af bremseskiver, gennemgribende automatiseringer, nye lagerfaciliteter med 34 lagerautomater og opførelse af en helt ny fabrik har gearet virksomheden til at fortsætte væksten.

1. januar 2018 tog Budweg Caliper et nyt ERP-system i brug, som skal binde det hele sammen og understøtte drift og udvikling.

Dynamics NAV løsningen er leveret af Bredana Solutions, og den har til fulde indfriet forventningerne.

”Vi er kommet rigtig godt i mål med løsningen og er meget tilfredse med samarbejdet med Bredana Solutions om såvel udvikling som implementering af løsningen,” siger Thomas Egon Larsen.

”Vi er også glade for det løbende samarbejde med Bredana Solutions’ driftsteam, som er til rådighed for os, både når vi har udfordringer i det daglige, og når vi har behov for videreudvikling af løsningen.”

Han lægger vægt på, at systemet til fulde understøtter de mange og for en dels vedkommende nye, automatiserede processer.

 

 

”Vi har implementeret løsninger, der tager hånd om gennemløbstider og arbejdspladsernes indretning. Det hele har vi kunnet integrere i en samlet løsning fra Bredana Solutions.”

”Med de systemmæssige investeringer, vi har foretaget, og det set-up vi har i dag, føler vi os godt rustet til fremadrettet at kunne indføre forskellige typer af automatiseringer og rationaliseringer,” siger Thomas Egon Larsen.

Han roser konsulenternes forståelse af forretningen, som ikke er helt ukompliceret med blandt andet et omfattende retursystem af brugte bremsekalibre fra store dele af Europa, som oparbejdes på fabrikken i Odense.

Disse kalibre opbevares i 34 lagerautomater, og integrationen af dem i Dynamics løsningen betyder, at der er et realtidsbillede af beholdningen.

”Det sætter os i stand til at reagere i tide og planlægge bedre,” siger Thomas Egon Larsen.

Reduceret gennemløbstid i produktionen

Budweg Caliper havde en Microsoft Navision løsning fra 2009, som egentlig fungerede godt – bortset fra, at den kapacitetsmæssigt ikke kunne følge med længere.

Med den nye løsning er der imidlertid kommet ny funktionalitet til. En af dem er tidsregistrering på produktioner ved hjælp af det integrerede Shop Floor Control modul, og her kan fabrikschef Jens Lund virkelig mærke en stor fordel.

”Alle registreringer kører konstant i Dynamics NAV. Det giver en helt anden fornemmelse af flowet af vores varer og et meget bedre overblik,” siger Jens Lund.

”Vi kan disponere varerne mere præcist. Det er med til at øge vores leveringsgrad ud fra kundens forventede leveringstid. Vi er simpelt hen blevet bedre til at leve op til kundens ønsker og behov,” siger fabrikschef Jens Lund, Budweg Caliper.

”Den præcise tidsopsamling gør os bedre i stand til at foretage justeringer, og den understøtter en reduceret gennemløbstid,” siger han.

Behovsplanlægningen er også blevet bedre.

”Vi kan disponere varerne mere præcist. Det er med til at øge vores leveringsgrad ud fra kundens forventede leveringstid. Vi er simpelt hen blevet bedre til at leve op til kundens ønsker og behov,” siger Jens Lund.

Driftsstop er samtidig minimeret, fordi løsningen har tilstrækkelig kapacitet. De ventetider, Budweg Caliper oplevede i det gamle system, er helt væk, og det sparer produktionstid.

”Det bliver en stor hjælp for os i perioder med spidsbelastninger,” siger Jens Lund.

 

Bedre service til kunderne

I salgsafdelingen er salgsassistent og superbruger Flemming Nielsen også begejstret for den nye løsning.

”Vi har fået meget bedre mulighed for at svare kunderne på, hvornår de kan få deres varer,” siger han.

”Det er også blevet nemmere for os at bruge systemet, fordi det er tilpasset til den enkeltes rolle, så man har de data, man skal bruge, lige ved hånden. Generelt er det nemt at navigere rundt og søge de data, man har behov for.”

Hen ad vejen har Flemming Nielsen også oplevet, at det er ukompliceret at lægge nye løsninger ind i systemet.

”Når der er behov for noget nyt, kan det hurtigt integreres, og vi er glade for den sparring vi får af konsulenterne, som taler vores sprog og samtidig er gode til at stille kritiske spørgsmål, når vi foreslår et eller andet,” siger Flemming Nielsen.

”Vi har fået meget bedre mulighed for at svare kunderne på, hvornår de kan få deres varer,” siger salgsassistent og superbruger Flemming Nielsen, Budweg Caliper.

Fakta om Budweg Caliper

  • En af Europas ledende leverandører af bremsekalibre. Dækker 98,5 procent af bilparken
  • 40 års erfaring og stærke kompetencer inden for udvikling og oparbejdning af bremsekalibre
  • En af Europas mest moderne fabrikker i Odense
  • Enestående kvalitet – overgår ofte originalkalibres kvalitet
  • Flere end 4.000 kalibre i sortimentet
  • 165 ansatte
  • Startet i 1978 af Henning Larsen, hvis far Egon Larsen startede Auto-dele i 1939
  • Sønnerne Thomas og Jan Larsen overtager ledelsen i 1999
  • Kapitalfonden Capidea overtager i 2018 lidt over halvdelen af aktierne i Budweg Caliper
Afdelinger
location image
Aarhus
Bredskifte Allé 11
8210 Aarhus V
Rutevejledning
location image
Kolding
Kokbjerg 29b
6000 Kolding
Rutevejledning
Bliv ringet op
Start en ny supportsag her: