Dynamics NAV produktionsløsning
skal hjælpe betonvirksomhed
i vækst til forbedret bundlinje

NAV

Større gennemsigtighed i forretningen som udgangspunkt for at beregne kostpriser, bedre deling af information i projekt-produktionsafdelingen, så der kan korrigeres undervejs, og mere præcis viden om, hvornår en produktion er klar til salg, så kunden kan få klar besked.

Det er nogle af de fordele, som RC Beton A/S med hovedsæde i Rødkærsbro og i alt fem fabrikker har høstet på den korte bane af Bredana Solutions Dynamics NAV løsning til produktionsvirksomheder.

Løsningen blev taget i brug i februar. Økonomichef John Amby, der er projektansvarlig, er tilfreds med det, han har set indtil nu. Ikke mindst fordi systemet efter implementering af første fase har vist sig at tilvejebringe den transparens, der er så vigtig for at bevare et godt købmandsskab i den ekspanderende og landsdækkende virksomhed.

Det handler om at tilvejebringe præcis viden om kostpriser på de store partier af belægningssten og viden om, hvordan økonomien udvikler sig i produktionen af avancerede betonelementer.

RC Beton sælger sine belægningssten og blokke gennem trælasthandler, og det er store aftaler, der indgås. Betonvaremarkedet er som så mange andre områder meget konkurrencepræget og i øvrigt kendetegnet ved nogen overkapacitet i de ofte familieejede virksomheder.

”Vores drift har i alle årene bygget på godt købmandsskab. For at kunne fortsætte den linje, kræver det præcise data fra vores produktion, så vi ved, hvornår vi skal sige ja og nej til en ordre,” siger John Amby.

”Når vi har fået kørt alle stamdata ind, får vi mulighed for at lave meget præcise efterkalkulationer, så vi kender vores kostpris på det enkelte produkt.”

Bredana Solutions løsningen indeholder et shop floor control modul, som opsamler arbejdstid og materialeforbrug på hver enkelt produktion.

Projekt-produktionen bliver
gennemsigtig som glas

RC Beton kommer fra et ældre C5 system og en udpræget brug af Excel. Det var en omstændelig affære at danne sig et overblik over økonomien i projekter. Det kunne i nogle tilfælde føre til, at en produktion ikke var helt så rentabel, som man havde regnet sig frem til i projekteringsfasen.

På dette felt har Bredana Solutions løsningen til projekt-produktion ført til en markant ændring. Den nøjagtige stykliste fra konstruktionsafdelingen overføres til budgettet via en smart indlæsningsfunktion. Budgettet indeholder dermed ressourcer og arbejdscentre på selve processen, så der er overblik over, hvordan produktet skabes og hvilke råvarer, halvfabrikata og underleverandørprocesser, der er nødvendige.

Det betyder, at der er en samlet kostprisberegning på produktionen, og at man kan gribe ind i tide, hvis nogle forudsætninger ændres.

”Vi ønskede at få en åben økonomi, så vi kan se, hvad vi rent faktisk tjener på et projekt,” siger John Amby.

”Den nye løsning sætter projektlederne og øvrige interessenter i stand til at følge med i produktionen og se, om den tid, der er sat af til den, nu også er tilstrækkelig. Det giver os mulighed for at gribe ind og korrigere,” siger John Amby.

Kunderne får klar besked

Tidligere foregik styringen af en almindelige produktion på den måde, at man dannede sig et overblik over, hvad der manglede, og så blev det produceret.

Det gik som oftest godt, men salgsafdelingen savnede overblik over, hvornår en given produktion var klar.

Med det nye system er der også på dette felt skabt fuldstændig gennemsigtighed.

”Tidligere styrede vi lidt i blinde. Nu ligger alle informationer på et sted, og vores salgsafdeling kan give kunderne besked om, hvornår en given vare er klar,” siger John Amby.

Transportplanlægning
er blevet langt nemmere

Når varerne skal ud af huset, byder det nye system også på væsentlige fordele.

Tidligere foregik turplanlægningen på papir, og ordresedlerne var bredt ud over store borde for at holde overblikket.

Nu foregår planlægningen i Dynamics NAV, og der sendes filer med turplanlægning til de eksterne vognmænd.

På sigt er det tanken, at vognmændene selv skal inddrages i planlægningen, og at transporterne skal styres via Consignor med integration til Dynamics NAV løsningen.

”Den nye løsning sætter projektlederne og øvrige interessenter i stand til at følge med i produktionen og se, om den tid, der er sat af til den, nu også er tilstrækkelig. Det giver os mulighed for at gribe ind og korrigere,” siger John Amby. På billedet ses produktionen af kloakelementer.

Lagerstyring med stregkoder 

I dag foregår lagerstyringen på papir og i Excel, men i projektets næste fase implementeres Bredana Solutions systemets lagerstyring med stregkoder og kanban.

”Planen er, at vi skal have stregkoder på alt, og vores trucks skal udstyres, så de kan udskrive følgesedler. Tilslagsmaterialer som sand, grus og cement vil vi køre kanban lagerstyring på,” siger John Amby.

”Med stregkodesystemet er vores lager altid opdateret i realtid”.

Begge dele er standard i Bredana Solutions Dynamics NAV løsning til produktionsvirksomheder.

JetReports giver mulighed for
at dykke længere ned i tallene
 

Med i løsningen er også Business Intelligence systemet JetReports, der giver mulighed for at lave rapporter, som borer ned i data i Dynamics NAV og præsentere udviklingen på forskellige områder. 

”Det giver os mulighed for at få mere dybde i vores regnskaber,” siger John Amby.

Bundlinjen løftes 

Når John Amby skal konkludere den samlede værdi af Bredanas Solutions Dynamics NAV løsning, lægger han vægt på, at mange arbejdsgange bliver nemmere for medarbejderne, at der gennemsigtighed overalt, og at det er blevet muligt at måle på, hvad der rent faktisk tjenes på en ordre.

”Vi kommer til at løfte bundlinjen ene og alene fordi, vi får styr på alle de her ting,” siger John Amby. 

Projekt kørt igennem til
aftalt tid og budget

Bredana Solutions’ Dynamics NAV løsning til produktionsvirksomheder blev foretrukket blandt fire mulige:

”Vi havde et ønske om at køre så meget standard som overhovedet muligt, og vores vurdering var, at på de specifikke områder, vi efterspurgte, var Bredana Solutions’ løsning det bedste bud,” siger John Amby.

Projektet blev gennemført i det aftalte tidsrum og implementeret en måned inden RC Betons højsæson. Budgettet er overholdt med de aftalte ændringer, som er kommet til hen ad vejen.

Efter implementering fortsætter projektet nu med en fase 2.

 

Fakta om RC Beton

RC Beton blev grundlagt i 1938.

Hovedsædet ligger i Rødkærsbro, og derudover er der fire fabrikker, to i Aars og to på Sjælland i Karlshøj og Højby.

Der er cirka 170 medarbejdere. 

Virksomheden er familieejet og bygger på pålidelighed, høj kvalitet og god service.

Virksomheden producerer såvel belægningssten og blokke som kloakrør og specifikke projekter, der udvikles i virksomhedens projektafdeling.

Afdelinger
location image
Aarhus
Bredskifte Allé 11
8210 Aarhus V
Rutevejledning
location image
Kolding
Kokbjerg 29b
6000 Kolding
Rutevejledning
Bliv ringet op
Start en ny supportsag her: